Klager over undervisningen

Heldigvis er klager over lærere sjældne på ÅSG. Denne tekst fortæller om den procedure, rektor følger, når hun modtager en klage, og om hvad der som hovedregel kommer ud af en klageproces.

Klagerne kan komme fra flere forskellige:

- fra elever

- fra kolleger

- fra eksterne parter (forældre, censorer…)

 

Bemærk, at klager over lærere på ÅSG KUN kan rettes til rektor.

 

KLAGER FRA ELEVER

 

Når elever og lærer har en mindre uoverensstemmelse, som handler om fx oplevet uhensigtsmæssig undervisningspraksis, er det i første omgang en sag mellem eleverne og læreren. Rektor skal først inddrages, når elever og lærer har forsøgt at løse konflikten i fællesskab, og det ikke er lykkedes[i].

Ved konkret fremsatte klager i forhold til undervisningspraksis eller adfærd

Hvis en mundtligt fremsat klage vurderes som grundløs, afvises den, med mundtlig begrundelse fra rektor.

Hvis klagen ikke afvises, opfordres eleverne til at tage et møde med resten af eleverne på holdet med det formål at få overblik – er det et enkelt-elev problem, eller er det et problem, som mange/alle elever oplever.

Derudfra skal eleverne prøve at finde ud af, hvor stort problemet er. De skal forsøge at beskrive så konkret som muligt, hvori problemet består, om de selv har et ansvar osv.

Herefter vil det være en god idé, at eleverne i fællesskab planlægger, hvem der taler med læreren og hvornår. Oftest vil det være bedst at lade klasserådsrepræsentanterne snakke med læreren, da de kan henvende sig til læreren som formelle repræsentanter for klassen.

Hvis eleverne synes, det er meget vanskeligt at formulere det mundtligt over for læreren, kan rektor foreslå eleverne at henvende sig til klassens uddannelsesleder (LN, MG, MM eller MJ), som kan hjælpe med at formulere deres kritikpunkter.

Når klassens repræsentanter har haft møde med læreren, orienterer de selvfølgelig resten af klassen om samtalen.

En naturlig udgang på sådan et forløb vil være, at læreren og klassen laver en aftale om at gøre nogle ting anderledes. Der skal her forventes en aftale, der kan stille krav til begge parter. Aftalen vil typisk slutte med en aftale om at evaluere igen om et par måneder for at se, om samarbejdet har forbedret sig, og problemet er blevet mindre.

 

Inddragelse af rektor

Hvis ovennævnte proces har fundet sted, og forholdene ikke har forbedret sig, eller hvis læreren har nægtet at deltage i processen, skal eleverne tage kontakt til rektor. Der kan ikke klages til andre end rektor.

Rektor vil typisk tage en samtale med læreren og opfordre til, at problemet løses sammen med eleverne. Der kan endvidere være tale om fx supervision, dvs. at en anden – en kollega eller en leder – vil overvære en eller flere lektioner for at afdække problemet og evt. finde måder at løse det på.

Hvis der er tale om sager af alvorligere karakter, kan rektor selvfølgelig inddrages fra begyndelsen. I sådanne tilfælde kan der komme krav om, at klagen skal være skriftlig.

Klagen forelægges efter accept fra klager for den lærer, der klages over, og pågældende lærer får mulighed for at svare på klagen, skriftligt eller mundtligt, efter eget valg og efter karakteren af klagen. TR inddrages, hvis læreren ønsker det.

Afhængigt af klagens indhold kan klagen afvises, eller den kan føre til en tjenstlig samtale med evt. advarsel om, at en gentagelse af lignende adfærd fremadrettet kan få ansættelsesretlige konsekvenser.

I særligt grove tilfælde kan der blive tale om bortvisning.

 

FORÆLDREKLAGE OVER EN LÆRER

Hvis eleven er over 18 år, er det eleven selv, der skal klage.

Hvis eleven er under 18 år, kan forældrene klage. Rektor vil orientere om proceduren nævnt ovenfor og forklare, hvorfor det er hensigtsmæssigt, at eleverne og læreren søger at løse problemerne i fællesskab.

Hvis forældre fastholder klagen, vil rektor alt efter klagens indhold enten afvise klagen eller tage en opklarende samtale med læreren.

Hvis forældre har et ønske om, at der skal handles på en klage, skal klagen skal være skriftlig, og den kan ikke kan være anonym.

Klagen forelægges for den lærer, der klages over, og pågældende lærer får mulighed for at svare på klagen. TR inddrages, hvis læreren ønsker det.

Afhængigt af klagens indhold og den påklagede lærers svar kan klagen afvises, eller den kan føre til en tjenstlig samtale med advarsel om, at en gentagelse af lignende adfærd fremadrettet kan få ansættelsesretlige konsekvenser.

I særligt grove tilfælde kan der blive tale om bortvisning.

 

KLAGER FRA KOLLEGER

En klage fra en kollega håndteres med stor varsomhed.

Viser det sig, at der er tale om samarbejdsvanskeligheder, inviteres begge parter til samtale med rektor og evt. nærmeste ledere og efter ønske også TR.

Hvis klager har et ønske om, at der skal handles på en klage, skal klagen skal være skriftlig, og den kan ikke kan være anonym.

Klagen forelægges for den lærer, der klages over, og pågældende lærer får mulighed for at svare på klagen. TR inddrages, hvis det ønskes.

Afhængigt af klagens indhold og den påklagede lærers svar kan klagen afvises, eller den kan føre til en tjenstlig samtale med evt. advarsel om, at en gentagelse af lignende adfærd fremadrettet kan få ansættelsesretlige konsekvenser. I særligt grove tilfælde kan der blive tale om bortvisning.

 

KLAGER FRA CENSORER

En klage fra en ekstern censor eller fra en eksaminator, hvor ÅSGs lærer har været censor, vil typisk være skriftlig. Der er i sådanne tilfælde tale om en klage i forbindelse med en eksamenssituation, hvor man som censor er en del af BUVMs tilsynsmyndighed. Dette perspektiv indgår som en del af sagsbehandlingen.

Klagen forelægges efter accept fra klager for den lærer, der klages over, og pågældende lærer får mulighed for at svare på klagen, skriftligt eller mundtligt, efter eget valg og efter karakteren af klagen. TR inddrages, hvis læreren ønsker det.

Afhængigt af klagens indhold kan klagen afvises, eller den kan føre til en tjenstlig samtale med evt. advarsel om, at en gentagelse af lignende adfærd fremadrettet kan få ansættelsesretlige konsekvenser.

 

__________________________________________________________________________________

 

 

Bemærk:

I alle tilfælde orienteres klager om, at personaleforhold er et anliggende mellem rektor og den ansatte. Det betyder, at klager ikke kan forvente at blive orienteret om sagens udfald.

 

DF, april 2024; drøftet i SU den 13. maj 2024.

 

 

 


[i] 1 Loven giver eleverne ret til at klage og forpligter rektor til at give dem en klagevejledning. Dvs. rektor kan ikke kræve, at eleverne og læreren skal forsøge at løse uoverensstemmelsen i fællesskab, men rektor opfordrer til det.