HVORDAN KOMMER JEG PÅ?
Man kan komme på ved at vælge det trådløse netværk, som hedder ITSguest (det vil i de fleste tilfælde ske automatisk).
Når man derefter åbner sin browser, mødes man af en login-side, hvor man skal benytte sine normale ÅSG-koder (for eleverne = unilogin)
Så er der adgang!
Gæster kan få adgang via sms - se vejledningen her.
Men er man fast tilknyttet skolen, kan man med fordel bruge netværket ITS i stedet. Det husker ens brugernavn, så man ikke skal logge på hver dag, og det har desuden ikke de samme begrænsninger som ITSguest.
JEG BLIVER SMIDT AF HELE TIDEN?
Både ITS og ITSguest vil normalt placere sig selv øverst og slå igennem før andre net, men hvis det ikke sker, kan du prøve følgende:
Hvis du har windows til at styre de trådløse forbindelser på din pc (og det er en fordel at have) kan du finde den trådløse forbindelse under Netværksforbindelser i kontrolpanelet, højreklikke på den, vælge Egenskaber og gå ind på fanebladet "Trådløse Netværk". Slet nu ITS og ITSguest (kun dem) og prøv at gå på igen. Nu bør de placere sig øverst.
Har du en Mac, kan du under Netværk i Systemindstillingerne finde Netværk, vælge WiFi i menuen til venstre og gå ind under Avanceret. Her kan du trække ITS (eller ITSguest) op som den første på listen over kendte netværk. Så skulle det fungere.
LOGIN-SIDEN DUKKER ALDRIG OP?
Hvis forbindelsen bliver etableret, men login-siden alligevel ikke dukker op, når browseren startes, skyldes fejlen ofte en forkert DNS-indstilling. Den skal normalt sættes automatisk af det net, man forbinder sig til.
1. På en windows-pc checker man det ved at åbne Netværksforbindelserne, højreklikke på den Trådløse forbindelse og vælge Egenskaber.
2. Herpå vælges punktet Internetprotokol (TCP/IP).
3. På konfigurationsvinduet vælges at DNS skal hentes automatisk.