2.K & 3.K deltager i Cybermissionen 2023: Udforsker IT-sikkerhed og Kunstig Intelligens

Informatik eleverne fra 2.k og 3.k er i år engageret i den spændende udfordring, som Cybermissionen 2023 repræsenterer. Cybermissionen er skabt i samarbejde mellem Undervisningsministeriet: Styrelsen for It og Læring og Cyberskills.

Cybermissionen er et undervisningstilbud, der lærer elever om aktuelle it-sikkerhedsudfordringer på en innovativ måde. Det er ligeledes en national konkurrence, hvor deltagerne konkurrerer om at løse it-sikkerheds missioner. Elever arbejder på missioner, der fokuserer på vigtigheden af it-sikkerhed fra tekniske, menneskelige og samfundsmæssige perspektiver.

I år skal eleverne i Mission 1 udforske dilemmaerne ved brug af kunstig intelligens i en digital handelsvirksomhed. I Mission 3 skal de finde størrelsen på deres digitale fodaftryk, som andre kan registrere og fortolke, mens eleverne i Mission 5 arbejder med etisk hacking, via den virtuelle platform Haaukins.
De fem missioner er udviklet af IT-Universitetet (ITU), Copenhagen Business School (CBS), Aalborg Universitet (AAU), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Videncenteret Viden om data. 

Mille Bune Rosenkilde,
lektor i informatik, dansk, mediefag

Tilbage