8000 TONER er fortællingen om byens musik og lyden af generationers grundtone. En fortælling om en opblomstring, som blev grobund for et frugtbart musikalsk knudepunkt. I et forsøg på at finde ind til øjeblikkene, følelserne fra ”dengang”, danner fortællingen ramme om et univers, en stemning, en lyd. En musikalsk tidsrejse gennem virkelighedens nøgterne ydre. Hvilke billeder vil vise sig?
Sceneproduktionen på ÅSG er traditionen tro en ethundrede procent produktion. Det vil sige, at alt det kreative, kunstneriske og praktiske arbejde udelukkende er udført af elever. Dette er samtidig også det, som gør forestillingen unik, idet den står på benene af et særligt fællesskab på tværs af årgange.
Billetsalget foregår udelukkende via Ludus. Bemærk, at der pga Covid-19 er et begrænset antal pladser, at der kun er adgang, hvis man har købt billet på forhånd, og at der er krav om mundbind/visir.