Det var 16 gæve gutter fra ÅSG som igen i år tog til det regionale fodboldstævne i Skanderborg. I år med 12 deltagende gymnasier - hvor hele 3 af holdene var med til finalestævnet sidste år: ÅSG, Marselisborg og Herning Gymnasium – så der var konkurrence om få pladsen til DM, som vinderen af stævnet fik.
ÅSG´s drenge vandt jo regionionsfinalen sidste år, så der var relativt store forventninger inden første kamp – og i år med hele tre 1gér på holdet.
I første kamp mødte vi et stærkt hold fra Horsens Gymnasium. Vi spillede på en ret mudret græsbane, og det var ikke noget der passede de gode boldspillere fra ÅSG. En lige kamp med masser at chancer til begge hold endte med et snævert nederlag til på 1-0. Ilias Dakir havde ellers et flot hovedstød på overlæggeren i dommerens tillægstid – men målet var som forhekset for vores tidligere topscorer.
Næste kamp var så mod de mangedobbelt Danmarks meste fra MARS – med masser af ”AGF føl” i truppen. Vi fik en rigtig fodbold-lektion, hvor vi blev spillet ud af banen på ”røv og albuer” – MARS vandt fortjent 3-0.
Der var krise på ÅSG-holdet efter denne afklapsning, nok den største udfordring under undertegnedes mange år som træner. Vi skulle nu vinde mod Herning HF for at have en chance for at gå videre.
Inden kampen holdt vi et lille krisemøde – og i rigtig ÅSG-stil kom vi i fællesskab med løsninger. Vi satte Ilias Dakir ned i midterforsvaret, Laust i front og ”bænkevarmeren” Frederik fra 2u kom i start 11´en. Var det løsningen på vores problemer?
Ja det var det - Det var et ÅSG hold med et helt andet udtryk og fightervilje, som kom på banen. Nu spillede vi flot fodbold, og der var styr på defensiven. Marius fra 3a scorede et flot mål efter oplæg fra Laust. Inden kampen sluttede, scorede vores anfører Deniz på straffespark til kampens resultat 2-0. Frederik fra 2u blev kampens spiller, og han ”brændte banen af” med masser af energi og fight.
Det var heldigvis nok til at gå videre og i kvartfinalen mødte vi Herning Gymnasium som sidste år kvalificerede sig til DM. Kampen blev afgjort af vores ”hardhitter” og anfører Deniz som heroisk vandt en glidende tackling midt på banen og med ”ping pong” op af banen med Magnus scorede Denic til kampens resultat 1-0. Nu var vi i semifinalen, og skulle igen møde MARS, som var de absolutte favoritter til at vinde stævnet. Kunne vi rejse os?
I den bedste kamp i mandsminde og med mig som træner blæste vi MARS ud af banen. Anton fra 3d kom ind og scorede et flot mål, og desuden scorede Hjalte fra 2t på en super solotur. MARS reducerede til sidst til kampens resultat 2-1. Sikke en forvandling. Efter kampen spurgte MARS sympatiske træner (som sjovt nok hed Niels), hvad vi havde gjort siden sidste kamp? Svar: ”Vi rejste os – for det er i modgang man lærer mest - og vores modgang har gjort os til et bedre hold”.
I finalen skulle vi møde de granvoksne drenge fra Risskov. I et meget tæt finale tabte vi 1-0, selvom vi havde vores chancer – til sidste satsede vi alt og selv målmand Anton var med oppe i modstanderens straffefelt og var tæt på en udligning.
Så desværre blev det ikke til bustur til finalestævnet i Næstved, men for femte år i træk var vi i regionsfinalen. Vi kan godt være stolte, for vi slog stævnets bedste hold i semifinalen, og trods enorm modgang fik vi rejst os, som det super gode hold, vi er.
Træner Niels Svendsen udtaler efter stævnet: ”Jeg er mere stolt af denne præstation end sidste års kvalifikation til finalestævnet. Vi var jo helt nede i kælderen og helt uden selvtillid, og alligevel får vi rejst os og blæser det nok bedste hold på papiret ud af banen i semifinalen”.
Vi har mange gode 1g og 2gér i år så mon ikke vi napper den 6. finale i træk næste år?
- Målmand: Anton 2s
- Karl 3a.
- Bertil hold 2
- Laust Rudbeck 3u
- Deniz 3.t.
- Umberto hold 2
- Magnus Lund Friis 3Q
- Anton 3d
- Ilias Dakir 3T
- Marius Brock 3.a.
- Hjalte 2t
- Anton hold 1
- Frederik 2u
- Sofus/Tøffe 3u
- Niels 2t
- Mouritz 2u