Algoritme og Innovationsdage

I uge 46 afholder ÅSG Algoritme og Innovationsdage for hele 3.g årgangen. Det bliver to dage med spændende foredrag og workshops, hvor eleverne skal udforske og forstå, men også udtænke og udvikle et innovativt computerspil. De skal arbejde sammen på tværs af klasserne og i grupperne skal de designe og programmere.

Hvis deres præsentation og spilkoncept er blandt de bedste på årgangen, skal de pitche deres idé foran vores professionelle jury, bl.a. bestående af det 22-årige talent William Bille Meyling fra Københavns Universitet, der er ekspert i algoritmer. Han har bl.a. vundet årets unge forsker 2020, været med til OL med det danske datalogi-landshold i 2019 og 2020, og så har han vundet verdensmesterskabet i forsker-Tetris – en kompliceret udgave af Tetris, hvor man må benytte sig af algoritmer for at vinde.

Derudover kommer eleverne til at møde, Marianne Graves Petersen, Professor fra Datalogi Institut på Aarhus Universitet, der vil holde et oplæg med fokus på "Unge og Kunstig Intelligens," samt forklare anvendelsen af algoritmer i træningen af kunstig intelligens.

Mille Bune Rosenkilde,
lektor i informatik, dansk, mediefag

 

Tilbage