Eleverne fra 1g fortsætter fransk får fra lørdag den 3. december - fredag den 9. december besøg fra vores samarbejdsgymnasium Louis Lapique i Épinal, Frankrig. De franske elever indlogeres under besøget hos deres danske venner, som i slutningen af marts tager på genbesøg i Épinal.
De franske elever går alle i en "euro"-klasse, hvor meget af undervisningen foregår på engelsk, og de kommer til Danmark for at få trænet deres mundtlige engelske.
Der kommer i alt 25 elever og tre lærere, som skal stifte bekendtskab med dansk decembermørke og julehygge.
Eleverne skal observere undervisning på Århus Statsgymnasium sammen med deres danske værter, men ugen byder også på andre aktiviteter: vi skal besøge Moesgård Museum, Aros og selvfølgelig også juleudstillingen i Den gamle by.
Bienvenus à tous!