Cybermissionen 2021

I år deltager informatikholdene i Cybermissionen 2021.

Styrelsen for It og Læring lancerer i år en national konkurrence for landets ungdomsuddannelser, hvor eleverne på en innovativ og lærerig måde får viden om aktuelle og virkelighedsnære it-sikkerhedsudfordringer som eksempelvis digitalt bedrageri og awareness-udfordringer. Cybermissionen er et fagligt forløb, hvor eleverne bliver bevidste om vigtigheden af it-sikkerhed og udvikler en forståelse for, hvad det indebærer både fra et teknisk, menneskeligt og samfundsmæssigt perspektiv. Missionerne suppleres af virksomhedsoplæg – så de får en fornemmelse for hvordan man arbejder med cybersikkerhed i den "virkelige verden".

I forbindelse med Cybermissionen havde eleverne i onsdags også besøg af Bjørn Mose,  der er it-sikkerhedskonsulent hos Center for Cybersikkerhed. Han holdt oplæg om Sikkerhed på mobile enheder og fortalte om hvad Center for Cybersikkerheds hovedopgave er. 

 

Tilbage