Vi var kommet i pulje med Århus Gymnasium (tidligere Langkjær), Egå Gymnasium og Favrskov, og på
papiret var der gode muligheder for at gå videre til semifinalen – dagens første målsætning.
Coach Niels og assisterende coach Carl Anton havde inden kampen taget et minikursus i sportspsykologi, så
vi valgte at spille i overtrækstrøjer for, at de andre hold skulle undervurdere os. Hypotesen var, at det er de
indre værdier som fællesskab, fight og ÅSG-ånd som tæller og ikke ydre ting som fine trøjer og
”fodboldlinjer”.
I første kamp mod Langkjær vadede vi i chancer de første minutter af kampen, men først efter tilfældigt
klumpspil var det Ilias Dakir fra 2t som bragte ÅSG´s drenge foran. Herefter scorede ÅSG´s blæksprutte på
midtbanen Konrad til 2-0. Langkjær reducerede til 2-1 på et kanon langskud. Vores hurtigløber Lucas fra 3q
gjorde det flot til 3-1 og i anden halvleg var det igen Ilias Dakir og Laust Rudbeck som gjorde det til kampens
resultat 5-1.
Næste kamp var mod de pinke drenge fra Egå – nok puljens sværeste kamp. Egå træner lavede lidt sjov
med ÅSG´s trøjer, men det var blot med til at motiverer os. Et flot mål af højremidt Thomas Jensen gjorde
det til 1-0, men Egå var svære at bide skeer med, så de udlignede tidligt til 1-1. I anden halvleg bølgede
kampen frem og tilbage, men langt ind i overtiden steg Ilias Dakir til vejrs efter hjørnespark og scorede et
flot hovedstød til kampen resultat 2-1.
Det så godt ud inden sidste kamp mod Favrskov, som vi ikke måtte tabe, hvis vi skulle være 100% sikre på at
gå videre til semifinalen. ÅSG dominerede med masser af chancer men kampen endte 0-0 – ÅSG var
dermed videre til semifinalen og første målsætning var opfyldt.
Ny målsætning var en plads i finalen. I semifinalen skulle vi møde Lemvig som havde kørt 2,5 time i bus for
at være med i stævnet. De havde undervejs slået lokalrivalerne fra Risskov ud, så umiddelbart skulle det
blive en stor mundfuld.
Her steppede ÅSG´s drenge sig voldsomt op – med fremragende spil og kombinationsspil spillede vi
vestjyderne ud af banen. Midtbane dynamoen Deniz fra 2t scorede til 1-0 på en flot solotur, og igen var det
vores skarpretter Ilias Dakir, som gjorde det til 2-0 – kampens resultat.
Nu ventede finalen mod den nye fodboldlinje fra Skanderborg, som stort set kun spillede med deres liga 1
hold.
I første halvleg startede ÅSG som lyn og torden med masser af flot kombinationsspil og gode chancer. Det
var dog ”man of the match” i samtlige kampe Jonas Ben fra 3y som fra eget forsvar tog en solotur, hvor han
flot spillede Lukus fri på fløjen, hvorefter Lukas fandt Magnus fra 2q, som meget flot scorede til 1-0.
Magnus havde haft mange chancer for at score i løbet af dagen, men det vigtigste er jo at score i de store
kampe. Det er et kendetegn for de store spillere.
I anden halvleg var det et sandt stormvejr mod ÅSG´s mål – og kun pga. flot målmandsspil af Tobias fra 3q
gjorde, at vi kunne holde os inde i kampen. Efter 4 meget lange tillægsminutter kun vi endelig fejre sejren i
finalen.
Tilbageskuende kunne man ikke stille spørgsmålstegn ved trænerteamets engagement ifm. en episode 5
min før tid, hvor dommeren igangsatte spillet under en dobbelt ÅSG udskiftning, hvor vi ikke havde fået
vores to indskiftede spiller på banen endnu. Vi beklager, hvis der er nogen i Skanderborg og omegn der fik
høreskader ifm. den episode ��
Vi kan således bekræfte vores hypotese om fællesskab og ÅSG-ånd er de vigtigste værdier i fodbold.
Onsdag i næste uge (uge 41) skal vi til DM-finalen hos sidste års vindere Marselisborg, hvor vi spiller mod
vinderne fra de andre regioner i Danmark.
Drengeholdet på ÅSG 2022
Træner assistent: Carl Anton Lindhardt 3.Q
1. Målmand: Tobias Lind, 3.d.
2. Victor Klose 3t
3. Adam Dueholm 3.Q
4. Sander Lykkegaard 3.Q
5. Jonas Ben 3y
6. Laust Rudbeck 2u
7. Deniz 2.t.
8. Thomas Jensen 3d
9. Magnus Lund Friis 2Q
10. Ilias Dakir 2T
11. Lucas Mclean 3.Q
12. Marius Brock 2.a.
13. August 3a
14. Rasmus Maraldo 3.U
15. Konrad 3.Q
16. Karl 2a.