Kære forældre til elever i 1g
Onsdag d. 25. september vil vi gerne se jer sammen med jeres 1g-elev til forældreaften på Århus Statsgymnasium kl. 19.00 – 21.30.
På aftenen vil vi fortælle jer om, hvad jeres børn har mødt i grundforløbet indtil nu, og hvad de kan forvente at møde i studieretningsgymnasiet. Mandag d. 4. november begynder eleverne i de klasser, som de skal gå i resten af deres gymnasietid.
Eleverne skal snart stifte bekendtskab med to studieretninger på studieretningsworkshops. I uge 39 skal eleverne dele deres overvejelser om studieretningsvalget med deres kontaktlærer. Er de fortsat i tvivl, får de mulighed for yderligere vejledning i en samtale med en uddannelsesleder eller en studievejleder i uge 40.
Dette gør vi for sikre, at eleverne vælger den rigtige studieretning for netop dem. På forældreaftenen vil skolens lærere derfor også præsentere studieretningerne for jer, ligesom I kan stille spørgsmål vedrørende studieretningerne. Selvom jeres 1g elev måske ved, hvilken studieretning han eller hun regner med at vælge, kan det være gavnligt, at I sammen hører om alle mulighederne.
Ugen efter – nemlig tirsdag d. 8. oktober kl. 12.00 - skal eleverne have afgivet deres ønsker om studieretning. På baggrund af elevernes ønsker vil studieretningsklasserne derefter blive oprettet.
Jeg glæder mig til at se jer onsdag d. 25. september
Dorte Fristrup
rektor
Klik her for at se invitationen.