God efterårsferie fra ÅSG, samt en helt særlig gæst - 3q spottede en Grønspætte i mandags på skolens vilde arealer "reservatet". Grønspætten er rigtig lille myresluger - den spiser primært myrer med sin tunge, som er over 10 cm lang!!! Grønspætten vil normalt gerne bo i skoven, og helst med mange forskellige slags træer - så derfor har den fundet sig et lille paradis på skolens reservat. I løbet af 1900-tallet forsvandt arten næsten fra Danmark, og den har det stadigvæk hårdt. Derfor er det en helt speciel gæst på ÅSG, som vi skal være stolte af.