Efter en vellykket juleafslutning og en hyggelig juleferie er alle tilbage på ÅSG. Mens skolen summer af liv igen, nærmer renoveringen af festsalen sig sin afslutning, og vi glæder os til den officielle indvielse den 10. januar. Juleafslutningen blev i år afholdt i idrætshallen, men snart kan vi igen samles i den nyrenoverede festsal, der allerede ugen efter indvielsen vil danne ramme om Teaterkoncert.