Læser 2.H bøger?

Eleverne i 2.H på Aarhus Statsgymnasium har den seneste tid læst og analyseret digteren Caspar Erics ’Nike’ i danskundervisningen. Men selvom flere af eleverne godt kunne lide bogen, så fylder litteratur ikke meget, når først de får fri.

Kun fem ud af klassens 19 elever havde inden for den seneste uge læst – for fornøjelsens skyld - i en bog, da DR Læseklubberne besøgte klassen.

Og kun tre elever syntes selv, at de generelt læste nok. Som én af eleverne forklarede: Man læser jo i forvejen en masse som gymnasieelev i form af lektier.

Ønsket om at læse mere var dog til stede, men hvad skal du så læse, hvis du gerne vil dykke ned i bøgernes verden. Vi spurgte fem elever fra 2.H på Aarhus Statsgymnasium, hvad de vil anbefale til andre at læse.

Læs hele artiklen på dr.dk

 

Tilbage