Månedsmøde 2. marts

Forfatteren Jonas Eika Rasmussen besøger månedsmødet.

Da Jonas Eika Rasmussen blev student fra Århus Statsgymnasium i 2010, havde han en drøm om at blive forfatter. Men hvordan bliver man det? Og kan man overhovedet leve af det? Jonas dansklærer rådede ham til at satse på en fornuftig og sikker uddannelse. Men Jonas tog sit eget valg og søgte ind på Forfatterskolen i København. I 2015 var han færdiguddannet og udgav romanen Lageret Huset Marie, der handler om en ung mandlig jeg-fortæller, der forsøger at bygge en tilværelse op i Aarhus. Romanen fik gode anmeldelser og blev kaldt en lovende debut i Politiken.

På månedsmødet fortæller den tidligere ÅSGer Jonas Eika Rasmussen om at stole på sine drømme og finde sig selv efter gymnasiet. Og så vil han også fortælle, hvad en god fiktionstekst er, og hvad vi i det hele taget kan bruge litteratur til. Læseklubben Bogfinkerne vil udfordre Jonas med spørgsmål under månedsmødet.

Læs anmeldelsen af debutromanen Lageret Huset Marie i Politiken:

politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/ECE2801799/ung-forfatter-leverer-lovende-debutroman-om-arbejdstvang-og-angst/



Tilbage