Arlette Andersen (f. 1924) overlevede som ung jødisk pige et års fangenskab i nazisternes værste udryddelseslejr Auschwitz og efterfølgende to barske dødsmarcher. Da hun vendte hjem til familien i et befriet Paris i sommeren 1945, var hun kun optaget af én ting at få et normalt liv.
På trods af tallet 74.853 tatoveret på sin arm fortalte Arlette Andersen ikke om sine oplevelser som kz-fange. Auschwitz var et afsluttet kapitel indtil foråret 1990, hvor hun sagde ja til at holde foredrag og fortælle sin historie for første gang. Arlette Andersen følte sig provokeret over politiske kræfter, der påstod, at Holocaust og Auschwitz blot var en detalje i historien. Det satte hende i gang med at holde foredrag.
Vi er glade for at byde velkommen til Arlette til dette månedsmøde, hvor der bl.a. også vil blive vist klip fra filmen "Arlette - En historie, vi aldrig må glemme".
Klik her og læs mere om Arlette.