Per Vers´ Sprogshow på ÅSG

Pers Vers gæster ÅSG på månedsmødet den 4. april.

Pers “Sprogshow” er et foredrag – og så alligevel slet ikke. Det er 10.000 watts talestrøm fra en ordlympisk mester, der viser hvor rytmisk dansk kan være.

Oplev Per Vers forklare, forføre og forbløffe med sit Sprogshow. En jordnær og ordrig oplevelse, med både power og pauser. Der er refleksioner, der er røverhistorier og der er ikke mindst rytmiske rim – både fra bagkataloget og skabt i nuet, hvor det er publikum der får lov til at bestemme, hvad Per skal fylde mikrofonen med i sin freestyle-rap.

PER VERS er et af de største navne inden for dansk rap – fuldtids- professionel siden årtusindskiftet med snart 2500 optrædener under bæltet. Modtager af Danmarks fineste sprogpris, Modersmål-Prisen.

Klik her og se Pers hjemmeside.

Tilbage