Studietur til Genève 2023

Der var mange studieture i april, men 2.x var så heldige at drage til Genève i Schweiz og besøge blandt andet CERN, som er verdens største forsøgsanlæg for partikelfysik og hovedattraktionen for studieturen.

Her fik de en række forskellige foredrag om CERN, dets historie, jobmuligheder og internationale miljø, samt blev berigede af en masterclass i partikelfysik midtvejs. De kom på en tur til CERN’s datacenter, fik et blik på, LEIR anlægget, som accelererer ioner til den største partikelaccelerator på matriklen: LHC’en, der arbejder for at eftervise standardmodellen (vores nuværende kvantefysiske verdensbillede). 

Ellers bød studieturen på sejl- og svømmetur i Genève-søen, skak i det frie, matematik foredrag, museumsture og hostelhygge.  

Tilbage
Billede af 2 elever
Billede af sø
Billede af elever