Teaterkoncert 2025

Strike A Pose! er titlen på ÅSGs teaterkoncert 2025. Handlingen udspiller sig i et intenst univers, hvor modehuset LEO MODA og dets karismatiske leder, Leopold Vitali og hans smukke modeller, står i centrum. Publikum tages med bag kulisserne til en verden af spektakulære designs, modelcastings og overdådige shows, hvor en gribende fortælling om magt, ambition og sårbarhed udspiller sig. Stykket byder på en blanding af spænding, humor og musik. Undervejs stilles skarpt på kontrasten mellem en perfektionistisk facade og den rå virkelighed bag kulisserne. Glæd jer til en teateroplevelse fuld af drama, energi og store følelser!

Tilbage
Plakat for teaterkoncerten "Strike A Pose"