U-days i Aarhus den 2. - 4. marts er Danmarks største åbent hus for videregående uddannelser – her kan 3.g-eleverne besøge flere end 132 forskellige uddannelser og få et overblik over deres uddannelsesvalg.
Det særlige ved u-days er, at eleverne vil få en reel oplevelse af studiemiljøet på de forskellige uddannelsessteder i Aarhus. De kan møde studievejledere, studerende og undervisere, som fortæller om uddannelserne og viser, hvorfor netop den pågældende uddannelse er interessant. Derudover kan de deltage i udvalgte forelæsninger og undervisning, være med i laboratorieforsøg og eksperimenter, gå med på rundvisninger samt besøge vejledningscaféer.
Læs mere om u-days på www.udays.dk.
Sidste år besøgte mere end 10.000 gæster u-days, og mere end 82 % følte sig mere afklaret omkring deres studievalg efter besøget.